Vinhistorie

Antikken og oldtiden:

Thrakerne, som var de oprindelige indbyggere i Bulgarien, spillede en central rolle i vinproduktionen i antikken og oldtiden. De opretholdt et avanceret landbrugssystem og havde stor viden om vindyrkning og vinproduktion. Thrakerne dyrkede en bred vifte af druesorter og eksperimenterede med forskellige vinproduktionsmetoder. Deres vine blev berømte i det græske og romerske rige og blev handlet og eksporteret til forskellige regioner.

Middelalderen:

Middelalderen var præget af politisk ustabilitet og erobringer, herunder den osmanniske besættelse af Bulgarien i det 14. århundrede. Under det osmanniske styre blev vinproduktionen begrænset af religiøse og politiske faktorer. Muslimer havde begrænsninger i forhold til at producere og forbruge alkohol, hvilket påvirkede vinproduktionen. Dog fortsatte lokale vinproducenter og klostre med at opretholde vindyrkningstraditionen og fremstille vine til internt forbrug og religiøse ceremonier.

1800-tallet:

I begyndelsen af det 19. århundrede var Bulgarien stadig en del af det osmanniske rige, men efter Bulgariens frigørelse i 1878 begyndte landet at genopbygge sin vinindustri og modernisere sin vindyrkning og vinproduktion. Europæiske metoder og teknologier blev introduceret, og vingårde blev etableret. Samtidig blev der gjort bestræbelser på at forbedre kvaliteten af ​​vine ved at introducere nye druesorter og forbedre vinproduktionsmetoderne.

Tidligt 1900-tal:

I begyndelsen af det 20. århundrede oplevede Bulgarien en periode med vækst og succes inden for vinindustrien. Landets vine blev eksporteret til forskellige europæiske lande og blev kendt for deres kvalitet og karakter. Bulgariske vine blev endda præmieret på internationale udstillinger og konkurrencer, og det siges at Winston Churchill bestilte 800 liter Melnik vin om året. Denne blomstrende periode blev dog afbrudt af politiske begivenheder som Balkankrigene og Første Verdenskrig, hvilket havde negative konsekvenser for vinproduktionen.

Socialismens æra:

Efter Anden Verdenskrig blev Bulgarien underlagt et kommunistisk regime, hvor vinindustrien blev nationaliseret og kontrolleret af staten. Vinproduktionen blev prioriteret ud fra et kvantitativt synspunkt snarere end fokus på kvalitet. Dette førte til en masseproduktion af vine af varierende kvalitet, da der var begrænsede incitamenter og ressourcer til at opretholde høj standard. Vinproducenterne blev tvunget til at levere en fast mængde druer til statskontrollerede kooperativer.

Nutidig udvikling:

Efter kommunismens fald i Bulgarien i 1990’erne blev landets vinindustri udsat for store forandringer. Den statskontrollerede model blev erstattet af en markedsøkonomi, der åbnede op for større frihed og muligheder for vinproducenterne. Dette skabte et nyt kapitel i Bulgariens vinhistorie og gav mulighed for innovation, vækst og diversitet.

Mange små og mellemstore vinproducenter opstod i denne periode, og de fik friheden til at eksperimentere og udvikle kvalitetsvine. Der blev investeret i moderne udstyr, teknologi og vinfaciliteter for at forbedre produktionsprocesserne og kvaliteten af vinene. Der blev også fokuseret på at styrke markedsføringen og øge eksporten af ​​bulgarske vine til internationale markeder.

Samtidig blev der sat fokus på bevarelse af Bulgariens unikke vintraditioner og lokale druesorter. Vinproducenterne begyndte at genopdage og genplante gamle, næsten uddøde sorter som Mavrud og Melnik. Disse lokale sorter blev fejret for deres autenticitet og karakter og blev gradvist genopbygget for at repræsentere Bulgariens vinkultur og differentiere sig fra andre vinproducerende lande.

Denne periode efter kommunismens fald har også set en stigning i interesse for bæredygtig og økologisk vindyrkning. Vinproducenterne har taget initiativ til at dyrke druer uden brug af kemiske sprøjtemidler og fremme en mere miljøvenlig tilgang til vinproduktionen. Dette har bidraget til at styrke Bulgariens image som et land, der producerer kvalitetsvine med fokus på bæredygtighed og respekt for naturen.

På grund af de økonomiske og politiske ændringer efter kommunismens fald har Bulgarien oplevet en genoplivning af sin vinindustri. Der er blevet skabt et dynamisk og konkurrencedygtigt marked, hvor vinproducenterne stræber efter at producere vine af høj kvalitet, der kan konkurrere på verdensplan. Bulgariens vine har fået øget anerkendelse og er blevet præmieret ved internationale konkurrencer, hvilket har bidraget til at øge landets ry som vinproducent.

I dag har vinhistorien i Bulgarien taget en ny drejning, hvor landet har bevæget sig mod kvalitet, innovation og international anerkendelse. Denne periode har været afgørende for at positionere Bulgarien som en spændende og værdifuld spiller på verdens vinlandkort og har sat scenen for en fortsat udvikling og succes for Bulgariens vinindustri.

Klima

Bulgariens klima er som en udsøgt ballet, hvor varme og kolde luftstrømme, solskin og havbrise danser sammen for at skabe den perfekte symfoni af smag i vinen. Klimaet er en harmonisk blanding af moderat kontinentalt og middelhavsindflydelse, takket være nærheden til Balkanbjergene, Middelhavet og Sortehavet.

Med mere end 300 solskinsdage er solen den stjernespiller, der tilføjer glæde til vindyrkningen. Den bader vinstokkene i varme og forvandler druerne til saftige, sukkerholdige lækkerier. Solen er ikke bare vigtig for vinstokkens vækst, men også for at give vinen en frisk og sprudlende karakter.

De forskellige bjergformationer som Pirin, Rhodopebjergene og frem for alt Balkanbjergene, fungerer som en beskyttende mur for Bulgariens vinmarker. Disse bjerge er som naturens vagter og holder det barske ægæiske og adriatiske klima på afstand. I stedet åbner de døren for de fugtige atlantiske vinde, der bringer en regn af velsignelser til de tørstige vinstokke.

Terroir

Bulgariens jordbundsforhold er som en malerisk palet, der tilbyder vinstokkene et væld af valgmuligheder. Fra ler til sand, kalksten til lerholdig kalksten, er jorden diversitetens kilde. Denne mangfoldighed giver vinproducenterne mulighed for at dyrke en bred vifte af druesorter og tilføje lag af kompleksitet til deres vine.

Bulgarsk Eg

Egetræs betydning for vinen

Amerikansk eg, fransk eg og bulgarsk eg er tre forskellige trætyper, der spiller en afgørende rolle i vinproduktionen og bidrager til unikke smagsoplevelser i både rødvin og hvidvin. Disse eg-typer har hver deres karakteristiske smagsprofil og påvirker vinene på forskellige måder.

Amerikansk eg er kendt for at tilføre rødvin en rig og krydret karakter. Når rødvin lagres i amerikanske egetræsfade, trækker den smagsnoter af vanilje, karamel og krydderier som kanel og nelliker fra træet. Dette resulterer i en fyldig og kompleks smagsoplevelse, der passer perfekt til vine som Cabernet Sauvignon. Til hvidvin bruges amerikansk eg mere sparsomt på grund af sin udtalte smagsprofil, men det kan tilføje subtile vaniljenoter til visse hvidvinsvarianter.

Fransk eg, på den anden side, er kendt for sin subtile og elegante indvirkning på vin. Den tilfører rødvinsnoter af vanilje, toast, nødder og undertiden et strejf af krydderier. Dette gør fransk eg velegnet til Bordeaux lignende vine og Chardonnay-vine, hvor den skaber en blødere og mere delikat smagsprofil. Fransk eg bidrager til vinen med en fyldig tekstur og en smag af smør og nødder, der kan forbedre hvidvinens kompleksitet.

Bulgarsk eg er en mindre kendt, men stadig bemærkelsesværdig eg-type, der er kendt for sin intense og kraftfulde påvirkning. Bulgarsk eg er teknisk set samme træsort som fransk eg, men det vokser under mere udfordrende forhold i vilde bjergskove, hvilket resulterer i tættere træ med en højere kvalitet. Det tilfører rødvinsnoter af røg, læder og tobak og bidrager til en robust tanninstruktur. Denne trætype er velegnet til kraftige rødvinssorter som Merlot og Syrah, samt de lokale drue Mavrud og Melnik.

Sammenfattende tilbyder amerikansk eg en krydret rigdom, fransk eg tilfører subtil elegance, og bulgarsk eg giver intens kraft til både rødvin og hvidvin. Vinproducenter vælger omhyggeligt den rette eg-type for at forme vinens smagsprofil og skabe variation i verden af vin.”

Vinregioner

Danubien Sletter (Nordbulgarsk):

I det nordlige Bulgarien finder vi Danubiens sletter, der strækker sig langs den sydlige bred af Donaufloden. Dette område byder på et tempereret kontinentalklima med varme somre og masser af solrige dage om året. Her trives forskellige druesorter, herunder Muscat Ottonel, Cabernet Sauvignon, Merlot, Chardonnay, Aligoté, Pamid og den lokale Gamza. Vinene fra denne region udtrykker på en fantastisk måde det unikke terroir og byder på en bred vifte af smagsoplevelser.

Sortehavet (Østbulgarsk):

Den østlige del af Bulgarien, der grænser op til Sortehavet, er hjemsted for Sortehavs-regionen. Her nyder man lange og milde efterårssæsoner, der skaber optimale betingelser for druerne til at opbygge sukkerindhold og producere fremragende hvide vine. Mere end halvdelen af Bulgariens hvide vinsorter er koncentreret i denne region, herunder Dimyat, Riesling, Muscat Ottonel, Ugni Blanc, Sauvignon Blanc og Traminer (Gewürztraminer). Disse vine har komplekse og forfriskende smagsnuancer, der afspejler regionens unikke klima og jordbundsforhold.

Rosendalen (Sub-Balkan):

Lige syd for den øst-vestvendte Balkanbjergekæde liiger Rosendals-regionen. Denne region strækker sig over de bølgende bakker syd for Balkanbjergene og er opdelt i en østlig og vestlig underregion. I Rose Valley produceres der primært tørre og halvtørre hvide vine samt nogle få rødvine. De dominerende druesorter inkluderer Muscatel, Riesling, Rkatsiteli, Cabernet Sauvignon og Merlot. Et særligt område i denne region er Sungurlare-dalen, der er berømt for sin vin lavet på Red Misket-druen. Rose Valley byder på vine med friskhed, frugtighed og behagelige smagsnoter.

Thrakiske Lavland (Sydbulgarsk):

I det sydlige Bulgarien ligger det Thrakiske lavland. Dette område er kendt for sin produktion af rødvine. Det tempererede kontinentalklima i området og den passende fordeling af nedbør skaber optimale betingelser for dyrkning af rødvinsdruer. Her dyrkes berømte lokale vine som Mavrud sammen med druesorter som Merlot, Cabernet Sauvignon, Muscatel og Pamid. Disse vine udtrykker dybden og kompleksiteten af regionens terroir og er kendt for deres karakteristiske smagsprofil og evne til at ældes smukt.

Struma dalen (Sydvestbulgarsk):

I det sydvestlige Bulgarien, langs Struma-floden og grænsen til Grækenland og Nordmakedonien, ligger der et område, der er geografisk og klimatisk unikt. Det modtager stærk klimatisk påvirkning fra Middelhavet i syd. Den lokale stil Shiroka Melnishka Loza, sammen med Cabernet Sauvignon og Merlot, er nogle af de vigtigste dyrkede druesorter her. Struma dalen er især kendt for sine intense rødvine, der udtrykker regionens unikke terroir (sandigt og mineralrigt grundet historik som gammel havbund og vulkansk aktivitet) med deres rige smag og karakteristiske aromaer.

Hver af disse fem vinregioner i Bulgarien byder på en uforglemmelig vinoplevelse. De forskellige klimaer, jordbundsforhold og dyrkningsmetoder bidrager til mangfoldigheden af vine, der produceres. Uanset om du foretrækker friske hvide vine, fyldige rødvine eller delikate rosévine, vil du blive betaget af Bulgariens terroir og de vidunderlige smagsoplevelser, det giver. Lad os hæve vores glas og skål for Bulgariens rigdom af vinregioner!

Druesorter

Der eksisterer mange tusinde druesorter. Hundredvis af disse sorter benyttes til at lave vin på. Meget få af disse druer repræsenterer 90 procent af den vin, der sælges i butikkerne. I Bulgarien gror der mange druesorter, som ikke gror andre steder i verden. Dermed kan vi garantere dig, at hvis du aldrig har prøvet bulgarsk vin, så kan vi finde en drue du aldrig har smagt før. Udover de lokale druer, producerer Bulgarien også vin på de mere internationale druer, som netop er blandt de 90 procent. Og husk; druer, der producerer rødvin kaldes blå druer, ikke røde, og druerne til hvidvin kaldes grønne druer, ikke hvide.

Blå druer

Lokale blå druer

• Mavrud: Druerne er små, giver lavt udbytte og høstes sent, typisk i oktober. Mavrud-vine har en mørk rubinrød farve, høj syre og tanniner samt aromaer af modne brombær og kirsebær. Den trives med egetræslagring, hvor den udvikler kraftig og kompleks aroma, en fyldig og harmonisk smag. Vinene passer typisk til krydret mad, oksekød, fjerkræ, lam og gryderetter. Mavrud, en indfødt bulgarsk druesort dyrket siden oldtiden, er kendt for sin karakteristiske personlighed og evne til lang lagring.
• Shiroka Melnik: Shiroka Melnik (Bredbladet Melnik) dyrkes udelukkende i Melnik-regionen. Den er en senmodnende sort, der først modner sent i oktober og har derfor behov for et langt mildt efterår. Druen giver lette, elegante vine med en let til medium krop og granatrød farve, der minder om Pinot Noir. Den har en karakteristisk høj syre og gode tanniner. I sin unge form er den meget frugtagtig med noter af jordbær, kirsebær, sure kirsebær, blade, krydderier og urter. Den har evnen til at ældes rigtig godt og udvikler noter af tobaksblade, sort peber, tørret mynte og læder.
• Melnik 55:  Melnik 55-druen (Tidlig Melnik) trives kun i Melnik-regionen. Den er en tidligt modnende sort, der modnes fra tidligt til midten af september. Druen opstod naturligt som en krydsning mellem Shiroka Melnik og den franske sort Valdiguie, skabt gennem krydsbestøvning på eksperimentstationerne i Sandanski, Bulgarien, i 1960’erne. Den producerer kraftfulde, fyldige rødvine med en mørk rubinrød farve og intense aromaer mesquite, sort peber og af skovens mørke frugter, brombær, kirsebær og blommer. Den ældes meget godt i egetræsfade og har et stort potentiale for lagring på flaske.
• Melnik Rubin: Melnik Rubin siges at være en krydsning mellem Shiroka Melnik og Cabernet Sauvignon. Dette er dog aldrig blevet verificeret. Druen laver vine, der er mørk røde med frugtig aroma.
• Melnik Jubilee 1300: Melnik Jubilee er en krydsning mellem Shiroka Melnik og den georgiske saperavi-drue.
• Ruen: Ruen-druen endnu en krydsning mellem Shiroka Melnik og Cabernet Sauvignon. Dette er, modsat Melnik Rubin, blevet verificeret via DNA. Krydsningen blev foretaget i Pleven i Bulgaria in 1951. Ligesom flere andre Melnik-krydsninger, da dyrkes Ruen-druen udelukkende i Strumadalen. Vine lavet på Ruen er mørkerøde og friske, de drikkes primært til vildt og fede fisk.
• Rubin: Rubin (ikke at forveksle med Melnik Rubin) er en vellykket krydsning mellem druerne Nebbiolo og Syrah. Rubin-vine har en finesseret karakter med urteagtige og blommefrugtagtige smagsnoter. De har også en vis tanninstruktur. Rubin blandes ofte med Mavrud for at tilføje struktur, farve og krop til vinene. Smagsnuancerne spænder fra søde jordbær til brombær og har undertoner af kaffe og espresso. Rubin-vinene viser deres bedste side, når de modnes, hvor frugtsmagene blomstrer, og tanninerne blødgør, ligesom en ældet italiensk Nebbiolo.
• Bouquet: Bouquet-druen er en krydsning mellem Mavrud og Pinot Noir. Den har en sen blomstring og modnes tidligt til midt i sæsonen. Den er følsom over for tørke. Den producerer vine med god syre, tannin og alkoholniveauer og synes at have potentiale til at lave seriøse rødvine, der trives med lagring på egetræ. Man kan forvente tætte, velstrukturerede, kirsebærfrugtige og krydrede eksempler på denne druesort.
• Kardarka (Gamza): Kardarka, også kendt som Gamza, er en gammel østeuropæisk druesort, der trives bedst i køligere klimaer i det nordvestlige Bulgarien. Kardarka-vine har smagsnuancer af friske bær, krydderier og noter af sort peber og bagværk. De minder om italiensk Barbera eller Oregon Pinot Noir. På grund af deres lette krop og høje aromatiske egenskaber serveres Gamza bedst i et Bourgogne-glas.

Internationale blå druer

• Cabernet Sauvignon: Cabernet Sauvignon er en velkendt international druesort. Cabernet Sauvignon-vine passer til det meste mad, med mindre det er meget krydret eller sødt. Vinene smager og dufter af solbær, sort kirsebær og med subtile noter af tobaksblade. Vinene har ofte en let syrlighed, hvilket giver dem en lettere, mere elegant og medium krop. Cabernet Sauvignon-vine er fyldte med tanniner og kan oftest lagres i mange år.
• Merlot: Merlot er anden velkendte internationale druesorter, der også dyrkes i Bulgarien. Merlot-vine kan typisk nydes uden tilbehør, men er også gode med røde bøffer, sødligt mad, samt skrappe oste. Merlot-vine har duft af blommer og brombær.
• Cabernet Franc: Cabernet Franc er en druesort, der trives i Bulgariens moderate klima, selvom den stadig er ved at blive etableret og kan være svær at finde. Ren Cabernet Franc-vin leverer smagsnuancer af solbær, rød paprika, sort solbær, peber, støv, mynte og kirsebær. Denne druesort viser lovende potentiale i Bulgarien.
• Pinot Noir: I Donau-sletten i Bulgarien findes flere mikroklimaer med kalkholdige jordbunde, der viser utroligt potentiale for Pinot Noir. Pinot Noir-vine fra dette område har smagsnuancer af granatæble, tørret fiolet, hibiscus og kakaopulver. De har fine tanniner og en jordagtig mineralitet.
• Syrah/Shiraz: Syrah druen trives godt i Bulgarien. Den sydlige Thrakiske dals varme sletter og Strumadalens skråninger kan give syrah-vine, der minder om de voldsomme Australske shiraz-vine og mere komplekse syrah-vine fra Rhône-dalen i Frankrig.

Grønne druer

Lokale grønne druer

• Sandanski Misket: Sandanski Misket er en krydsning mellem den lokale blå Shiroka-Melnik drue og og lokale grønne Tamianka drue. Sandanski Misket tilhører en af de mest specielle lokale druesorter og giver bløde, aromatiske og tilgængelige hvidvine. Sandanski Misket dyrkes kun i begrænset omfang i det sydvestlige Bulgarien. Det er vigtigt at bemærke, at denne drue ikke må forveksles med muskatdruer, da de faktisk ikke har nogen familiemæssig forbindelse.
• Kerazuda: Kerazuda/Keratsuda er en lokal bulgarsk drue, der kun dyrkes i Strumadalen. Vinene er simple, bløde og normalvis tørre. De drikkes typisk i Bulgarien og meget få eksporteres derfor.
• Red Misket: Red Misket, også kendt som Misket, er en tør, let saltet og aromatisk hvidvin. Den har smagsnoter af mandarin, rosenvand, lime og thai basilikum. Vinen kan have en let saltet finish med vedvarende smag af tørret ananas eller mango.
• Dimyat: Dimyat er en hvidvinsdrue, der sandsynligvis har bulgarsk oprindelse. Den er faktisk i familie med Chardonnay og Aligote. Dimyat-vine er kendetegnet ved deres friske syre og smagsnoter, der minder om Aligote, herunder subtile noter af æble, citrus og æbleblomst.
• Tamianka: Tamianka, også kendt som Muscat Blanc, har en karakteristisk duft af røgelse. Denne drue giver lovende resultater, selv i de sydlige regioner af Bulgarien, men den nordlige del tilfører en friskhed og elegance. Tamianka-vine har lagdelte aromaer af moden frugt, blomster og krydderier. Enkeltmarks-Tamianka-vine fra den sydlige Sakar-vinregion (et område også velegnet til Syrah og Merlot) fungerer som et flagskib for de aromatiske hvide vine i landet.
• Rikat (Rkatsitelli): Rikat, også kendt som Rkatsitelli, er en af Østeuropas bedste grønne druesorter og den mest plantede grønne drue i Bulgarien. Dog anvendes Rikat sjældent som en enkeltstående drue, da den ofte bruges som en neutral drue, der tilføjer rundhed til smagsoplevelsen, ligesom Sémillon i en hvid Bordeaux-blend.
• Misket Slivenski: Misket Slivenski er en grøn druesort, der er kendt for sin karakteristiske duft og friske smag. Den giver vine med blomsteragtige aromaer og subtile noter af modne frugter.

Internationale grønne druer

• Chardonnay: Chardonnay-vine i Bulgarien produceres ofte i en unoaked (uden fadlagring) stil, der er frisk og frugtagtig med noter af æble, ananas og stjernefrugt. Det er også muligt at finde lækre fadlagrede versioner af Chardonnay, selvom de er mere sjældne.
• Sauvignon Blanc: Sauvignon Blanc er en ny trend i Bulgarien, og de ældste plantninger dateres tilbage til 2000. Disse vine har mere subtile aromatiske egenskaber med urtede smagsnoter af lime skræl, ærteskud, hvid peber og friskklippet græs. På ganen har de en behagelig mellemfyldig krop og en finish, der er let saltet og krydret med noter af tørret græs og havskaller.
• Muscat Ottonel: Muscat Ottonel er en hvidvinsdrue, der har en karakteristisk muscat-duft. Vinen er kendt for sin aromatiske profil og smagsnoter af blomster, frugt og krydderier.
• Traminer: (Gewürz)Traminer er en grøn id drue, der producerer vine med en intens og kompleks aroma. Den har typiske smagsnoter af blomster, honning, krydderier og eksotiske frugter.
• Viognier: Viognier er en grøn druesort, der giver vine med en rig og fyldig krop. Den har aromaer af fersken, abrikos, tropisk frugt og blomster, og den har en behagelig friskhed i smagen.
• Sémillon: Sémillon er en drue, der gør det godt i dessertvin og kendes da også fra Bordeaux Saurternes-vine. Vinene er bløde og runde, og noterne er af søde frugter så som figen, ananas og fersken, samt af honning og citrusfrugter.